01
00:00:44

Anslaget
Det første vi får at vide, er at det er en sand historie. Det er et vigtigt anslag, der får os til at se filmen i et andet perspektiv, end hvis det bare var fiktion. Vi ser derefter nogle sorte slaver, som får instruktion i, hvordan de skal hugge sukkerrør af en hvid mand. Magtforholdet er tydeligt, da man ser de hvide sidder i en vogn og overvåger slavernes arbejde. Vi følger en slave (hovedpersonen), der forsøger at skrive ved hjælp af en pind og noget saft fra et brombær. Om natten tager han ikke imod tilnærmelse fra en kvindelig slave, der forsøger at tænde ham. Det antyder, at hovedpersonen ikke passer ind, hverken på stedet eller i rollen som slave. Han er uddannet (han kan skrive) og føler sig fremmed overfor de andre slaver.

02
00:05:53

Præsentationen
Vi får vores hovedperson præsenteret som Solomon Northup en dygtig violinist, kærlig familiefar og respekteret mand af de hvide medborgere. Dette er en stor kontrast til slaveforholdene i anslaget. Da hans familie er rejst væk i en periode, pga. konens arbejde, tager Solomon mod tilbuddet om at spille for et cirkus i Washington. En aften bliver Solomon drukket fuld og lagt i seng af sine medrejsende. Næste morgen da han vågner, er han lagt i lænker i en celle. Han bliver tævet af en mand og får at vide at han fra nu af ikke er en fri mand, men er en slave fra Georgia. Dette er filmens hovedkonflikt og motoren, der driver handlingen videre.

03
00:15:36

Uddybning
For at markere forvandlingen fra fri mand til slave bliver Solomons skjorte taget fra ham, og han får en simpel slavetrøje i stedet. Solomon bliver sammenmed andre slaver ført ombord på et skib, der skal sejle dem til plantagerne i syden. De snakker om, det er bedst at overmande besætningen i et forsøg på at komme fri eller bøje nakken og erkende deres skæbne. Solomon siger at han ikke bare vil overleve men leve(0:20:28). Skibet ankommer til en havn i sydstaterne, og Solomon ser på slaverne på havnen, og det går for alvor op for ham, hvad han kan se frem til. Han tænker i et flashback (0:24:59) sig tilbage til hans tidligere liv, der synes langt væk. Solomon får at vide hans nye navn er Platt. Solomon/Platt bliver solgt til mister Ford, som er en fornuftig mand der behandler sine slaver godt. Han fatter hurtigt sympati for Solomon, der bliver anerkendt for sine evner til at organisere og effektivisere arbejdet med at hugge og transportere træ. Ford har en tømrermester Tibeats, som ikke kan lide Solomon, og de evner han udviser. Solomon kæmper med sit savn af sine børn og gemmer det væk for at overleve, som han siger til Eliza, da de har et skænderi. Han gør, hvad der bliver sagt, men har svært ved ikke at se sig selv som ligeværdig med de hvide, som han var i sit tidligere liv. Han er derfor en anderledes slave, som ikke automatisk bøjer nakken. Tibeats påstår en dag at Solomon ikke gør sit arbejde ordentligt. Salomon svarer ham igen, og det får Tibeats til at hade ham mere end før, for han kan godt mærke, at Solomon er ham overlegen på alle områder.

04
00:43:59

Point of no return
Dagen efter kommer Tibeats og saboterer Solomons arbejde, for at få en undskyldning for at afstraffe ham. Det ender med at Solomon tæver Tibeats. Han kommer tilbage med 2 kammerater og vil hænge Solomon for at have lagt hånd på en hvid mand. Det stoppes af Fords forvalter, og Ford tvinges til at sælge Solomon, for at undgå Tibeats kommer tilbage og slår ham ihjel. Det bliver her tydeliggjort at Solomon er en slave, der ingen rettigheder har, og han må se på sig selv på en ny måde, hvis han vil klare sig. Han må leve med slaverollen, hvor andre kan gøre med ham, som de vil. Som Ford siger ”er han en enestående nigger, men det kommer der ikke noget godt ud af” Hvad mener han med det?(0:51:38)

05
00:50:53

Konfliktoptrapning
Solomon er blevet solgt til Edwin Epps, som er en meget hårdere mand end Ford og slaverne piskes, hvis ikke de makker ret eller f.eks. plukker bomuld nok. Epps understreger også sin magt over dem ved at vække dem om natten og forlange, at de danser for ham. Patsy er en ung slave, som er den bedste bomuldsplukker af dem alle, og som Epps er meget betaget af. Da hans kone forlanger ham skal sælge hende siger han ”at han hellere vil skille sig af med konen end Patsy” (0:58:08) Solomon indordner sig, men tænker stadig på sin frihed. Epps kone vil en dag sende ham til købmanden, og da hun spørger hvem hans ejer i Washington var, svarer han Freeman (fri mand). På vejen til købmanden bestemmer Solomon sig for at stikke af, indtil han møder en flok slavejæger i færd med at hænge et par slaver. Tingene hos Epps bliver værre og værre og værre. Han drikker åbenlyst og bliver mere og mere besat af Patsy. Solomon prøver at beskytte hende, så godt han kan. Fru Epps hader hende og ydmyger hende, hver gang hun får chancen. En nat kommer Patsy til Solomon og beder ham om at drukne hende, for hun kan ikke klare mere, men har heller ikke modet til at begå selvmord. Solomon kan dog ikke få sig selv til at gøre det, selvom han ved hvad Patsy går igennem med Epps (01:15:30). Det understreger desperationen og fortvivlelsen i slavernes situation. Solomon tænker stadig på sin familien og fastholder drømmen om at vende tilbage til dem. Han ridser deres navn ind i sin violin. Det eneste han har, der minder om hans frie liv, og som holder ham fast i, hvem han egentlig er og giver ham håb (01:21:12). Armsby, en hvid mand, kommer til plantagen som bomuldsplukker. Solomon får tillid til ham og får ham til love at sende et brev til Solomon venner og familien i nordstaterne, så de kan komme og bevise at han er en fri mand. Armsby forråder Solomon til Epps for at få et job som forvalter. Solomon får dog snakket sig ud af den uden straf, men endnu et håb slukkes og han bliver endnu en gang bekræftet i at han ikke kan stole på hvide mænd. Et tydeligt symbol på at håbet for Solomon er ved at være slukket, er da han, til en begravelse af en slave, begynder at synge med de andre slaver. Han indser, med fortvivlelse i øjnene, at han er en af dem, modsat tidligere, hvor han har holdt fast i, han var en fri mand og derfor ikke på samme måde en del af gruppen.(01:35:32)

06
01:45:13

Klimaks
Klimakset kommer da Patsy en dag har været væk, og Epps skal straffe hende. Han kan ikke få sig selv til at piske hende og tvinger Solomon til at gøre det. Måske fordi Epps ved Solomon ikke vil slå så hårdt. Men da Epps kone håner Epps, truer han Solomon til at slå hårdt igennem. Det smerter Solomon så meget, at han til sidst ikke kan slå, og Epps forsætter. Solomon bryder helt sammen og siger til Epps, at han vil blive straffet for denne synd mod Patsy/slaverne, når han en dag står overfor en højere retfærdighed(Gud). Solomon kan ikke tilgive sig selv det han har gjort mod Patsy og han smadrer sin violin, symbolet på den mand han engang var og som er blevet ødelagt af livet som slave. Solomon er så desperat at han vælger at betro sig til tømreren Bass, en hvid mand, for at få ham til at skrive et brev til Solomons venner. Tømreren Bass, som kommer fra Canada og derfor ikke er vokset op med slavetraditionen, er kommet til plantagen, for at bygge en pavillion. Han har overfor Epps fortalt, at han ikke mener der burde være forskel på sorte og hvide, og selvom loven giver Epps ret til at have slaver, er der ingen retfærdighed eller sandhed i det. I guds øjne er de alle lige. Efter en tid med venten, der flot vises med et langt billede af Solomon der bare står og stirrer, med smerte i øjnene, kommer Mr. Parker og henter Solomon hjem. Men han må efterlade Patsy hos Epps

07
02:03:44

Udtoning
Solomon kommer hjem til sin familie og ser sin kone, børn og et barnebarn, der er kommet til, mens han var væk. Filmen slutter med, at vi får fortalt, hvad der skete med Solomon resten af hans liv.