Walt Disney Company Nordic
I filmen følger man den socialt akavede skoledreng Barney og Ron – Barneys nye elektroniske bedste ven, der står, går og taler. Ron er helt sin egen og da han hverken er forbundet til nettet eller de normale databaser må han selv lære hvad det vil sige at være en sand ven. Rons vanvittige og morsomme funktionsfejl er baggrunden for en action-mættet rejse hvor Barney og Rons venskab sættes på den ultimative prøve.
Log in and get access
You must log in with Unilogin or WAYF - then you can borrow material'Ron - virker næsten altid' er en oplagt animationsfilm til mellemtrinnet, der med humor og hjerte sætter spot på venskab i en digital tidsalder. Barney er den eneste på skolen, som ikke har en B-Bot med i skole. Hans far har ikke råd at købe denne nye gadget til sin søn. Familien må ty til en nødløsning og give Barney en defekt robot i fødselsdagsgave. Barneys nye B-bot har mistet væsentlig data, og derfor må Barney selv lære den, hvad en rigtig ven er.
Brug filmen som et godt afsæt til at drøfte, hvad ægte venskab er, og hvordan sociale medier og kunstig intelligens påvirker børns relationer og selvforståelse. Eleverne kan lige som Ron lave en opslagstavle, hvor de sætter ord på, hvad venskab er. Tavlen kan også lukke op for spørgsmål som: Kan man være venner med en robot? Hvem har ansvaret for, hvordan teknologi bruges? Og hvordan ser et godt fællesskab egentlig ud - både online og offline?
En væsentlig pointe i filmen er, at det ikke er teknologi i sig selv, den er gal med. Filmens superskurk er den skruppelløse tech-chef, der bruger B-bots til at skaffe sig data om børn, så firmaet kan tjene penge. Problemet er med andre ord ikke teknologien, men mennesker som Bubble-skurken, der misbruger den.
Det er selvfølgelig oplagt at sætte eleverne egne erfaringer med sociale medier og kunstig intelligens i spil. Dine elever kan fx designe et skin til deres fiktive B-bot eller de kan eksperimentere med at lave en systemprompt til deres egen Bot-chatven. Ved at ændre systemprompten i SkoleGPT, som er en GDPR-sikker chatbot til skolebrug, kan de finde ud af, hvordan de kan ændre på chatbottens 'personlighed'. Jo mere detaljeret en systemprompt eleverne skriver, jo bedre fungerer chatbotten efter formålet. I kan starte med denne systemprompt (til venstre) og tilføje flere detaljer: "Du er en B-bot, som er min bedste ven og chatbot. Du stiller altid åbne og interesserede spørgsmål til mig. Du bruger mine svar til at stille spørgsmål om mine interesser og problemer på dansk." Du finder link til SkoleGPT.dk under supplerende materialer.
-
Dansk
Octavio E. Rodriguez
Octavio E. Rodriguez
Sarah Smith
Sarah Smith