You are not logged in
Del
Back
Billede af materialet Erindringen om holocaust
Radio
Kampen om historien
Erindringen om holocaust
9.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser



Den britiske regering har afsat i omegnen af 900 millioner kroner til at opføre et holocaust-mindesmærke i hjertet af London. En 100-årig tidligere KZ-vagt er samtidig på vej på anklagebænken for mord på over 3500 jøder. For selv om der er gået 76 år siden 2. verdenskrigs afslutning, så er vi ikke færdige med at bearbejde traumerne. Men hvem har gavn af, at en ældgammel tidligere KZ-vagt nu trækkes gennem retsmaskineriet? Og har vi virkelig brug for flere mindesmærker for at holde erindringen om holocaust i live?
Det diskuterer Adam Holm med historielektor Sofie Lene Bak og historiker og forfatter Bent Blüdnikow
Spilletid: 57 min.


"Erindringen om holocaust" er en del af

Tema
Holocaust. Erindring og mindekultur
Serie
Kampen om historien

Page
of

Log in and get access

You must log in with Unilogin or WAYF - then you can borrow material

Hvorfor og hvordan skal vi holde mindet om Holocaust i live?
Gennem behandlingen af tre temaer belyser programmet Holocausts rolle og betydning i dag. Det er muligt at anvende en enkelt del af programmet eller at uddele temaerne til forskellige elever/grupper.
I første del diskuteres Holocausts betydning for den europæiske selvforståelse samt hvilken rolle nutidens retssager mod Holocaust-forbrydere har for vores forståelse og erindringer om Holocaust. I programmets anden og største del er fokus på historieforskning og den erindringskamp, som aktualiseres i takt med, at begivenhederne kommer længere og længere på afstand. Den del er velegnet til både at arbejde med benægtelse og positionerne på den revisionistiske fløj, men kan også bruges til at diskutere, om historiske sammenligninger er meningsfulde. Kan Holocaust sammenlignes med andre folkedrab, og hvilke fordele, ulemper og farer er der ved at relativisere historien om Holocaust?
I den sidste del er fokus på mindekulturen og hvorvidt der er fare for, at erindringen om Holocaust forsvinder, og om manglende viden om Holocaust har betydning for den voksende antisemitisme. Programmet er mest velegnet til ungdomsuddannelserne og fungerer bedst, hvis eleverne har noget kendskab til erindringshistorie. Der er udarbejdet kapitelsæt med spørgsmål til programmet.

CFU

Hent PDF med kapitelmærkning

01
00:00:04
Kapitelbillede
Intro: præsentation af programmet og dets gæster

02
00:01:44
Kapitelbillede
Holocausts betydning i dag
Hvorfor er det vigtigt fortsat at retsforfølge gerningsmænd fra Holocaust? Hvilken rolle spiller retssagerne for den kollektive erindring og mindet om Holocaust? Hvilken rolle spiller Holocaust for den europæiske selvforståelse?

03
00:14:12
Kapitelbillede
Erindringskamp
Hvad betyder revisionisme af Holocaust? Hvilke forhold er historikerne uenige om, og hvor er det ifølge programmet okay at lave en kritisk revision af historien om Holocaust? Hvad er det centrale i Ernst Noltes kritik i 1980'erne, og hvorfor kan historiske sammenligninger være problematiske? Hvad gør Holocaust til noget helt unikt ifølge Bent Blüdnikow? Hvad er det centrale i Holocaustbenægtelse? Hvordan bør man bekæmpe Holocaustbenægtelse?

04
00:39:00
Kapitelbillede
Historieløshed og antisemitisme
Hvad kendetegner den danske mindekultur i Danmark? Hvilken fare og udfordring udgør historieløsheden? Hvad er kommercialisering af mindekulturen, og er det problematisk? Hvad er målene med mindesmærker?

05
00:52:47
Kapitelbillede
Historiske film
Afrunding af programmet

Interviewede
Bent Blüdnikow
Sofie Lene Bak
Pædagogisk kapitelmarkering
Christian Aalborg Frandsen
Pædagogisk note
Christian Aalborg Frandsen
Vært
Adam Holm
Publisher
DR Lyd
Publication year
2021
Faust number
CFURADIO1132659
Physical description
Podcast
Language
Dansk
Material type
Radioudsendelse
Playing time
0 min.
Radio-dato
13. Jun 2023 kl. 09:34