DR2
En genial idé eller åbenlyst tyveri? Det udløste en global mediestorm, da kunstneren Jens Haaning lånte godt 500.000 kroner af museet Kunsten for at genskabe et værk - og i stedet leverede to tomme rammer med titlen "Take The Money and Run". Internationale eksperter kalder det genial konceptkunst, mens de fleste bare ser det som begavet svindel. Filmen følger Jens Haanings rutsjebanetur fra koncept til retssal. Han taber retssagen og dømmes til at betale pengene tilbage. Det hele ender med et forlig, og Haaning kommer ikke i økonomisk uføre, men psykisk er han hårdt ramt af hele det hektiske forløb.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet"Tag pengene og løb" er et oplagt afsæt til samtaler om kunst, kontrakter og konceptkunst.
I 2021 vakte Jens Haaning stor opsigt, da han afleverede to tomme billedrammer til museet Kunsten i Aalborg, selvom han havde fået udleveret en halv million kroner til at skabe et værk. I stedet for at placere pengene i rammerne, som aftalen lød, erklærede Haaning, at han havde skabt et nyt konceptuelt kunstværk med titlen "Take the Money and Run" og han beholdt pengene selv.
Som med al konceptkunst er det ofte ikke det fysiske værk, men historien og idéen bag, der er det centrale. Det gælder i høj grad også her. I dokumentarfilmen "Tag pengene og løb" følger man hele forløbet, værket, flugten og diskussionerne, der fulgte. Filmen undersøger, hvad kunst er, og hvem der egentlig skaber den. Da Kunsten i Aalborg valgte at udstille de tomme rammer, blev museet medskaber af værket. Havde museet i stedet blot sendt rammerne retur og afvist dem som et brud på aftalen, var "Take the Money and Run" måske aldrig blevet et værk.
Filmen kan åbne for samtaler om:
Hvad er kunst?
Hvem bestemmer, hvad et kunstværk er?
Konceptkunstens historie og dens dobbelte karakter: både ide og handling.
"Take the Money and Run" kan nu betragtes som et vigtigt bidrag til kunsthistorien på linje med fx Rauschenbergs udviskede De Kooning-tegning og andre ikoniske værker, hvor ideen er det centrale.
-
Billedkunst
-
Billedkommunikation
-
Kunstperioder
-
-
Ungdomsuddannelser
-
Faglige områder
-