Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Brug filosofien (6)
Nietzsche om modgang
9.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR2

I seks udsendelser fortæller Alain de Botton om seks af historiens største filosoffer, som har forskellige bud på, hvorledes også det moderne og rodløse menneske kan finde ro og bestandighed midt i verdens brølende kaos og opleve glæde ved livet. Den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900) ønsker sine venner smerte, ydmygelse, selvhad m.v., for det er kun gennem modgang, at man når toppen, mener han. Han er berømt for udsagnet: "det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere", og han oplevede selv både livslang fysisk og psykisk smerte i sin kamp for at "omvurdere alle værdier". Højt oppe i de schweiziske alper på kurstedet Sils Maria finder han en vis ro i ophøjet ensomhed, men han er hele tiden pinligt bevidst om, hvad han må undvære: kvindeligt selskab, venskaber, anerkendelse osv. Vi kender alle til modgang, men det svære er at bruge den produktivt og forvandle den til succes, i stedet for at bøje sig for modgangen og blive middelmådig i alt. Mange middelmådige mennesker søger trøst ved at drukne deres smerte og bitterhed i alkohol eller ved at blive kristne, og i dette hyggelige fællesskab føler de sig stærke ved uærligt at benægte, at der skulle være noget særlig misundelsesværdigt ved alt den succes, som de få stærke opnår gennem stædig og hård kamp. Nietzsche selv kæmper hele livet, men oplever kun få triumferende øjeblikke, før han som 44-årig bliver uhelbredeligt sindssyg. de Botton interviewer en engelsk balletdanserinde og en forretningsmand om de nederlag og den smerte, der har været grundlaget for deres senere succes og lykke.


"Nietzsche om modgang" er en del af

Serie
Brug filosofien

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialt

Den pædagogiske vejledning er rettet mod fagene Dansk, Samfundsfag, Kristendomskundskab, Religion, Psykologi og Filosofi fra 9. klasse, i ungdomsuddannelserne og voksenundervisningen. Udsendelserne og materialet appellerer først og fremmest til diskussionslystne klasser i folkeskolens ældste klasser og i ungdomsuddannelserne. I arbejdet med emnets facetter har eleverne mulighed for at nå frem til en bevidstgørelse om de muligheder og begrænsninger, vi som sociale individer og i vores selvdannelse har for at skabe vores egen lykke. Udsendelserne kan udmærket bruges hver for sig, og en lærer i tidsnød kan fx uden problemer vælge kun at bruge én af udsendelserne og de arbejdsspørgsmål, der er udarbejdet til den pågældende udsendelse. Materialet kan også med udbytte bruges i et tværfagligt samarbejde mellem fx fagene Dansk, Samfundsfag o.a.

MitCFU logo
MitCFU
Hertil findes pædagogisk vejledning:
Hent PDF
CFU vejledning
Christian Houmøller
Idemager
Alain de Botton
Instruktør
Celia Lowenstein
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
2004
Faustnummer
TV0000002422
Fysisk beskrivelse
25 min, TV-optagelse
Sprog
Engelsk
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
25 min..
TV-dato
13. sep. 2004 kl. 16.30