Seneca om vrede
DR2
I seks udsendelser fortæller Alain de Botton om seks af historiens største filosoffer, som har forskellige bud på, hvorledes også det moderne og rodløse menneske kan finde ro og bestandighed midt i verdens brølende kaos og opleve glæde ved livet. Den romerske filosof Seneca (4 fvt. - 56) mener, at vi kan lære at kontrollere vores vrede ved at se filosofisk på den. Vreden skyldes, at vi har nogle alt for optimistiske fornuftsforestillinger om, hvordan verden er indrettet. Vi forventer fx, at andre mennesker opfører sig "fornuftigt" i trafikken, og når nogen så kører over for gult, føler vi os krænkede og bliver vrede. Vores erfaring tilsiger os imidlertid, at "folk" ofte kører tåbeligt, at bussen tit er forsinket, at der vil være kø i myldretiden osv., så løsningen er ganske enkelt at træne sig til at have realistiske (pessimistiske) forventninger og tage tingene, som de kommer, med ophøjet (stoisk) ro: vi kan alligevel ikke forandre dem. Jo mere forkælede vi moderne mennesker bliver, desto højere bliver vores forventninger om, hvad verden "bør" garantere os, og vi bliver øjeblikkeligt stressede og vrede, hvis fx computeren kører "for langsomt". de Botton taler med et par fortravlede, moderne englændere om deres "road rage" og stress, og en af dem indvilliger i at træne efter Senecas forskrifter. Hun må indrømme, at det hjælper hver morgen at sætte ord på den gryende dags forventelige problemer. de Botton følger også i Senecas fodspor i Rom og Pompeji og fortæller om den stoiske ro med hvilken Seneca begår selvmord, da den gale kejser Nero befaler ham at gøre det.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialtDen pædagogiske vejledning er rettet mod fagene Dansk, Samfundsfag, Kristendomskundskab, Religion, Psykologi og Filosofi fra 9. klasse, i ungdomsuddannelserne og voksenundervisningen. Udsendelserne og materialet appellerer først og fremmest til diskussionslystne klasser i folkeskolens ældste klasser og i ungdomsuddannelserne. I arbejdet med emnets facetter har eleverne mulighed for at nå frem til en bevidstgørelse om de muligheder og begrænsninger, vi som sociale individer og i vores selvdannelse har for at skabe vores egen lykke. Udsendelserne kan udmærket bruges hver for sig, og en lærer i tidsnød kan fx uden problemer vælge kun at bruge én af udsendelserne og de arbejdsspørgsmål, der er udarbejdet til den pågældende udsendelse. Materialet kan også med udbytte bruges i et tværfagligt samarbejde mellem fx fagene Dansk, Samfundsfag o.a.
MitCFU
Hertil findes pædagogisk vejledning:
Hent PDF-
Dansk
-
Temaer
-
-
Kristendomskundskab/religion
-
Livsfilosofi og etik
-