Du er ikke logget ind
DR2
Med udgangspunkt i de ni dage i 1986, hvor bz'erne barrikaderede Ryesgade på Østerbro i København, fortæller tre tidligere bz'ere og andre centrale personer om de dage, der blev bz-bevægelsens højdepunkt. Det bliver historien om en periode i den nyere Danmarkshistorie, hvor forholdet mellem borgere, politi, politikere og de unge blev sat på en hård prøve.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialt"BZ" er primært fortalt af tre hovedpersoner, der deltog i besættelserne. Kapitelinddelingen er lavet ud fra en overvejende historisk kronologi. Det kan anbefales, at man i dansk arbejder med dokumentargenren og ser på fx den iscenesættelsen/redigering, hvor de tre hovedpersoner fortæller hver deres del af den fælles historie.
I samfundsfag kan man arbejde med selve konflikten med politiet/Københavns Kommune og det omgivende samfunds reaktion på denne: Hvorfor udviklede konflikten sig, som den gjorde, og hvordan er det i overensstemmelse med vores opfattelse af frihed, rettigheder og pligter som borgere i Danmark? Undersøg fx konflikterne i fht. frihedsrettighederne i Grundloven.
Man kan også arbejde med denne gruppes særlige identitet, og hvad der sker med den undervejs i filmen: Hvordan udvikles og påvirkes den unges identitet? Hvorfor er det vigtigt for de unge med et ungdomshus? Og i-tale-sætter de sig selv som en modkultur eller en subkultur?
Rydningen af Ryesgade
Hent PDF med kapitelmærkning
00:00:07
Krydsklip mellem forskellige kilder til at sætte scenen i 1986. Dokumentarens hovedpersoner præsenteres. Der er optagelser fra opbygning af barrikader og billeder fra demonstrationer.
00:06:57
En ung pige fra forstæderne præsenteres. En pige fra Lyngby, der var rodløs og kedede sig. Beskriver de første besættelser, hun var med til for at få et ungdomshus.
00:09:32
Byplanborgmester i opposition til Overborgmester Egon Weidekamp og fortaler for, at de unge skal have et hus at holde til i.
00:13:15
En ung mand, der fotograferer på hobbyplan og det er hans indgang til BZ-miljøet. Martin opsøger de unge i teltlejren på pladsen foran rugbrødsfabrikken Rutana i på Nørrebro. Han finder et fællesskab og tilhørssted hos de andre unge, som han har savnet.
00:15:46
Huset rømmes af politiet med tåregas, men det får bare flere unge til at strømme til. De unge diskuterer, hvad de vil være med til i forhold til brugen af vold.
00:19:42
En ung mand fra provinsen, der vil bestemme over sit eget liv. Kom til bevægelsen ved en tilfældighed: han stødte tilfældigt på en en demonstration på Rådhuspladsen
00:21:59
I Ungdomsredaktionen med Poul Nesgård og Elith (Nulle) Nykjær Jørgensen er Egon Wiedekamp inviteret til et tv-møde om behovet for et ungdomshus. Der ledes videre efter et hus, som man selv kan tage.
00:24:44
BZ'erne isoleres hurtigt fra den opbakkende demonstrationen på gaden, så politietkan rydde huset. Volden optrappes mellem de to parter.
00:33:12
Blanding af politiets egne optagelser, klip fra TV-Avisen
00:37:05
Gyda og Martin fortæller om et ungdomsmiljø i huset, de oplevede som rigtig godt. De har blandt andet besøg af Bertel Harder (Undervisningsminister), hvor der tales forbi hinanden! Konflikten optrappes mellem parterne - de unge ved godt, at det slutter, for det er besluttet, at huset skal rives ned.
00:47:26
BZ'erne beslutter at lave en tunnel under vejen. Der graves 24 timer i døgnet over til et blikkenslagerværksted på den anden side af gaden. Da politiet stormer huset, er det tomt! BZ'erne stikker af i en lastbil, der holder i den næste gade.
00:54:17
De unge får et hus på Jagtvej alligevel.. Weidekamp kommer for at åbne det.
00:56:22
Huset i Ryesgade besættes fortsat og i et forsøg på at få Weidekamp i tale, besættes hans kontor. Men gejsten er ved at løbe ud hos de i Ryesgade og til sidst bliver splittelserne i gruppen for stor, så man forlader huset og en epoke i dansk historie er slut.
-
Samfundsfag
-
Sociale og kulturelle forhold
-