Viden Om
Kamp om Månen
DR2

Månen har ikke den slags flydende jernkerne, som giver jorden dens kraftfelt. Derfor er månen ubeskyttet i forhold til solvinden, som har afsat bl.a. 1 million tons helium-3 på månens overflade. Hvis helium-3 i fremtiden fragtes til jorden, vil det i fusionskraftværker kunne fusioneres med tung brint ved 100 millioner graders varme. Udsendelsen forklarer udførligt, hvorledes denne fusion medfører et minimalt massetab, og at den tabte masse omdannes til energi. På baggrund af Einsteins formel: Energi = masse gange lysets hastighed i anden potens, ses det, at selv en minimal masseomdannelse vil føre til en enorm mængde energi. Så meget energi, at bare 3 årlige måneflyvninger med i alt 100 tons helium-3 vil være nok til at dække hele jordens energiforbrug i et år. Månen har altså energi nok til 10.000 års forbrug på jorden, og derfor er alle store nationer involveret i både udviklingen af fusionskraftværker og billige måneflyvninger. Sidstnævnte søges løst ved hjælp af scramjets affyret fra transportraketter i mindst 30 kilometers højde eller ved snedigt at udnytte månens tiltrækningskraft.