Viden Om
Frosset ned til livet
DR2

Hvis mennesker kan nedfryses ved minus 196 grader, lægges i dvale og genoplives i fremtiden, kan det fx bruges i rumforskningen, når vi ønsker at udforske andre stjernesystemer, der ligger langt mere end 100 års rejse borte. Det væsentligste problem ved nedfrysning er, at vandet i cellerne bliver til is og sprænger dem. I øjeblikket kan man nedfryse ganske små organdele ved hjælp af kuldebeskyttelsesstof (kryoprotektanter), der isolerer vandmolekylerne, så de ikke danner is. Under nedfrysningen presser kryoprotektanterne vand ud af cellerne og søger selv ind i dem. For stor koncentration af kryoprotektanter er imidlertid giftig, og derfor kan hele mennesker endnu ikke nedfryses sikkert. I øjeblikket eksperimenterer man med at nedfryse enkelte organer, bl.a. ved hjælp af glycerol og antifryseproteiner, som man finder dem i dyreverdenen, hvor mange dyr tåler dvale i nedfrossen tilstand. Principperne er sænkning af frysepunktet, som vi kender det fra kølervæske, eller underkøling, som vi kender det fra isslag.