Viden Om
Film i 3 dimensioner
DR2

Ann Marker og eksperter fortæller om tredimensionale film (3D). Efter den korte storhedstid i 1950'erne forsøger Hollywood igen at bringe publikum 3D filmoplevelser, men nu stærkt forbedrede, så man ikke forlader salen svimmel og med hovedpine. Det forklares, hvordan synet virker ved, at øjnene modtager to let forskellige synsindtryk, der koordineres og fortolkes af hjernen som bl.a. rumlig dybde. Dette udnytter 3D-teknikken ved at optage med to kameraer, der som et par gennemsnitsøjne er placeret med 62 millimeters afstand. To projektorer kaster billedet op på lærredet, og fx et par Dolbybriller sørger for, at tilskueren i salen skiftevis ser det højre og det venstre billede og via hjernen får en samlet og rumlig oplevelse, som om man selv er til stede i filmen. Det forklares, hvilken rolle lys, farveægthed og undgåelse af skyggebilleder (ghosting) spiller for 3D-oplevelsen. I fremtiden vil vi få tv-skærme, der kan vise 3D uden brug af briller, eller måske vælge 3D oplevelser via HMD-teknologi (head mounted display), hvor man fx vil kunne vælge at være i en film oplevet efter tur fra forskellige aktørers synsvinkel.