Du er ikke logget ind
Tilbage
Viden Om
Din nye mad
DR2
Verdens befolkning sætter mere og mere mad til livs, og for at kunne mætte efterspørgslen behøves der i fremtiden hjælp fra videnskaben. En kineser spiser i dag i gennemsnit 40 kilo kød om året mod bare 10-15 kilo for et par generationer siden. En vesteuropæer spiser 85 kilo og en amerikaner 125 kilo om året! En hollandsk professor forestiller sig kødfabrikker, hvor stamceller udvikles til muskelceller og siden muskelfibre i store tanke. Med lufttryk tvinger man muskelcellerne til at bevæge sig, så de bliver møre som spisekød. En anden løsning går ud på at ændre dyrs gener, så de spiser mindre og vokser hurtigere. Genmodificerede laks vokser allerede i dag til spisestørrelse på halv tid og med et sojafoderforbrug på 80% af en normal laks'. Hvis genmodificerede laks slipper ud i naturen, risikerer man, at de ødelægger den økologiske balance, og genmodificerede organismer (GMO'er) mistænkes også for at kunne skade de mennesker, der spiser dem. Et norsk forsøg med fodring af tanglopper med genmodificeret majs fra Monsanto viser, at beta-toksiner i majsen (der beskytter den mod insekter) nedsætter tangloppernes formeringsevne og levetid. Omvendt hævdes GMO'er at kunne mætte verdens sultende, så politisk er GMO'er en varm kartoffel.
Din nye mad
7.-10. klasse
Ungdomsuddannelser
Voksenuddannelser
DR2
Verdens befolkning sætter mere og mere mad til livs, og for at kunne mætte efterspørgslen behøves der i fremtiden hjælp fra videnskaben. En kineser spiser i dag i gennemsnit 40 kilo kød om året mod bare 10-15 kilo for et par generationer siden. En vesteuropæer spiser 85 kilo og en amerikaner 125 kilo om året! En hollandsk professor forestiller sig kødfabrikker, hvor stamceller udvikles til muskelceller og siden muskelfibre i store tanke. Med lufttryk tvinger man muskelcellerne til at bevæge sig, så de bliver møre som spisekød. En anden løsning går ud på at ændre dyrs gener, så de spiser mindre og vokser hurtigere. Genmodificerede laks vokser allerede i dag til spisestørrelse på halv tid og med et sojafoderforbrug på 80% af en normal laks'. Hvis genmodificerede laks slipper ud i naturen, risikerer man, at de ødelægger den økologiske balance, og genmodificerede organismer (GMO'er) mistænkes også for at kunne skade de mennesker, der spiser dem. Et norsk forsøg med fodring af tanglopper med genmodificeret majs fra Monsanto viser, at beta-toksiner i majsen (der beskytter den mod insekter) nedsætter tangloppernes formeringsevne og levetid. Omvendt hævdes GMO'er at kunne mætte verdens sultende, så politisk er GMO'er en varm kartoffel.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialt-
Biologi
-
Celler, mikrobiologi og bioteknologi
-
Bidragsyder
Kristoffer Frøkjær-Jensen
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
2009
Faustnummer
TV0000013456
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 29 min
Sprog
Dansk, Engelsk, Norsk, Svensk
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
29 min..
TV-dato
1. sep. 2009 kl. 20.00