Viden Om
Klatretur på dødens klint, kostbar forskning & parasitter
DR2

Line Friis viser på Stevns Klint det lag, "fiskeleret", som indikerer, at der for 65 millioner år siden skete en katastrofe på Jorden. Den høje mængde af det sjældne grundstof iridium i dette "fiskeler" har givet anledning til teorien om, at Yucatan-halvøen blev ramt af en asteroide på ca. 10 kilometer i diameter. Dens nedslag skabte enorme tsunamier og en støvsky, der lukkede alt sollys ude i et år, og 98% af alt liv på Jordens overflade og i havet blev udslettet. Det gælder bl.a. de mange milliarder af kalkalger (kokkolitter), hvis skeletter udgør de nedre lag af Stevns Klint. Vi observerer i dag verdensrummet for med 50 års varsel at kunne se store asteroider, der er på kollisionskurs med Jorden. Vi vil så forsøge at ændre asteroidens bane ved i god tid enten at male den hvid (så den reflekterer sollyset og bliver skubbet lidt ud af sin bane), at få lidt af den til at fordampe ved hjælp af sollys reflekteret af spejle i verdensrummet (så den ændrer sin bane lidt), eller ved at sætte en "påhængsmotor" på den og ændre dens bane. Den næsten usandsynlige, men rigtig store fare, vil være en komet, som kommer imod Jorden fra solens bagside og som ikke levner os tid til at reagere. I et andet indslag opstiller Line Friis en top fem over de dyreste forskningsprojekter i historien, der alle har betalt sig tilbage i form af teknologisk innovation: Apollo (847 milliarder kroner), ISS rumstationen (840 mia.), Manhattan-projektet (141 mia.), Iter-fusionsenergianlægget (104 mia.) og Hubble-teleskopet (55 mia.). Et sidste indslag handler om klamme parasitter, som kan holde vort immunsystem i beredskab.