Tilbage
Serie
Auschwitz - nazisterne og den endelige løsning
Midt i januar 1945 vidste nazisterne i Auschwitz, at det kun var et spørgsmål om dage, før de russiske tropper ville dukke op, og den største kz-lejr og dødsfabrik i Hitlers tredje rige ville være et afsluttet kapitel. SS'erne i lejren forsøgte at fjerne sporene efter grusomhederne. Arkiver blev brændt, og gaskamrene jævnet med jorden. Russiske tropper befriede Auschwitz den 27. januar 1945. I lejren var der nogle få tusind fanger, der mirakuløst havde undgået at blive skudt af tyskerne, inden disse forlod lejren med 50.000 fanger, som blev tvunget ud på en ren dødsmarch mod vest. Historien om, hvordan SS'erne og de få overlevende fanger klarede sig i den sidste kaotiske fase af krigen og i tiden efter, er både overraskende og chokerende. Flere hundrede Jehovas Vidner, homoseksuelle og andre minoriteter blev myrdet i Auschwitz. Foruden 15.000 russiske krigsfanger. 21.000 sigøjnere. 70.000 polske politiske fanger. Og en million jøder, hvoraf mindst 200.000 var børn. Alligevel er der kun blevet rejst tiltale mod knap 800 af de 7000 SS'ere, der arbejdede i Auschwitz og overlevede krigen.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetUdgiver
DR2
Faustnummer
CFUSERIE_Auschwitz_-_nazisterne_og_den_endelige_løsning