Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Serie
Jens Andersen i Astrid Lindgrens fodspor

Over to programmer, optaget i bl.a. Vimmerby, Stockholm og på Furusund, fortælles Astrid Lindgrens historie af Jens Andersen og datteren Karin Nyman.
Da Jens Andersen henvendte sig til dk4´s Frantz Howitz med ideen om at producere nogle programmer, hvor Astrid Lindgrens bevægende livshistorie skulle fortælles i bl.a. Vimmerby og Stockholm, var der ingen tvivl. De programmer skulle selvfølgelig gennemføres, men det store spørgsmål var: "Hvad skal programmerne tilføre, som Jens Andersens berømmede Astrid Lindgren biografi og Sveriges Televisions fremragende dokumentarprogrammer om den verdensberømte forfatter ikke allerede har fortalt?".
For både Jens Andersen og Frantz Howitz stod det fra begyndelsen helt klart, at det ikke skulle udvikle sig til at blive rejse- eller turistprogrammer som reklame for Astrid Lindgrens Värld, Astrid Lindgrens Näs, Bulderby eller Katholt. Disse lokaliteter spiller selvfølgelig en stor rolle som kulisse i de to programmer, som nu ligger parat til at blive udsendt. Ideen var fra begyndelsen at gå bagom de muntre historier om Pippi, Lisa, Mio, Emil, Tvebark, Ronja og alle de andre børn i Astrid Lindgrens mange bøger. Her begynder det hele med historien om Astrid Lindgrens søn Lasse, som hun fødte som kun 19-årig" - hemmeligt og uden for ægteskab.
Astrid måtte, kun to uger efter hun havde født Lasse på Rigshospitalet i København, overgive ham til en plejemor på Håbets Allé i Brønshøj. Her voksede han op som et lille dansk barn med en dansk mor og en svensk "mamma", der kun havde råd til at tage togturen fra Stockholm til Brønshøj et par gange om året for at besøge sin søn. Da Lasse var fem år, blev hans danske plejemor alvorligt syg, og Astrid var nødt til at tage ham til Stockholm. Da det ikke gik, blev han placeret hos Astrids forældre på Näs ved Vimmerby, indtil hun giftede sig med Sture Lindgren. Først da kunne hun for alvor tage Lasse til sig i hendes og Stures Lindgrens nye hjem i Stockholm.
Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialt


De ensomme børn (1)
dk4

Jeg har danset i min ensomhed (2)
dk4

Udgiver
dk4
Faustnummer
CFUSERIE_Jens_Andersen_i_Astrid_Lindgrens_fodspor