Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Oprør fra Ghettoen
8.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR2

"Der er vold, der er tvangsægteskaber, der er arrangerede ægteskaber, der er svindel. Der er et parallelsamfund i det danske samfund. Og vi bliver nødt til at se i øjnene, at vi har de her problemer, for at kunne løse dem". Sådan siger den 26 årige Ahmad Mahmoud, som hører blandt de mange unge nydanskere, som lagde sig i slipstømmen af Yahya Hassan, da han i 2013 udgav sin debutdigtsamling, og hvor han beskyldte forældregenerationen blandt nydanskere for at have svigtet deres ansvar over for børnene. I dokumentarudsendelsen "Mit Oprør" fortæller en række nydanskere om, hvordan de selv er gået op imod deres forældre og de kulturelle værdier, de er vokset op med. De har insisteret på at leve deres eget liv, og for flere af de medvirkendes vedkommende har det haft nogle voldsomme konsekvenser for dem. Medvirkende: Naser Khader, Omar Marzouk, Ayse Dudu Tepe, Ellie Joker, Ahmad Mahmoud og Fabijana Popovic.


"Oprør fra Ghettoen" er en del af

Tema
Multikulturelle tekster i danskfagets udskoling

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialt

Den pædagogiske vejledning herunder kan bruges af dansk- og samfundsfagslærere til undervisning fra 8. klasse og i ungdomsuddannelserne og bygger på et samspil med et sæt af kapitelmærkninger tilknyttet udsendelsen. Kapitelsættet har et indholdsmæssigt fokus på integration, oprør og parallelsamfund.

MitCFU logo
MitCFU
Hertil findes pædagogisk vejledning
Hent PDF
8 tematiske nedslag

Hent PDF med kapitelmærkning

01
00:00:01
Kapitelbillede
Intro: Et oprør får en stemme
Klippet introducerer en række af de unge nydanskere, der på forskellig vis har brugt ordet til at gøre oprør mod deres forældre og de kulturelle værdier, de er vokset op med (SLUT 03:24). Diskutér om I synes, ord er et godt redskab at bruge, hvis man vil ændre vilkår i et samfund. Hvad er alternativet til ord?

02
00:03:24
Kapitelbillede
Forældregenerationens baggrund
Der fortælles om forældregenerationens baggrund og deres første oplevelser med Danmark (SLUT 06:03). Undersøg ordet "parallelsamfund". Hvad vil det sige at leve i et parallelsamfund?

03
00:07:19
Kapitelbillede
Syn på danskerne
Klippet sætter spot på forældregenerationens oplevelser med og syn på danskerne og det danske samfund (SLUT 08:24). Lav to lister: Én med muslimers fordomme om danskere og en anden med danskeres fordomme om muslimer. Diskutér hvordan sådanne fordomme opstår?

04
00:08:40
Kapitelbillede
Forældrenes hverdag
Et nedslag der sætter fokus på det liv, forældrene fik i Danmark. Et liv på passiv forsørgelse, hvor højdepunktet er indkøb og TVs nyhedsudsendelser (SLUT 09:23). Diskutér hvad der kan være årsagen til, at forældrenes liv formede sig sådan?

05
00:09:24
Kapitelbillede
Splittet mellem to verdener
Klippet beskriver, hvordan de unge nydanskere konkret oplevede deres barndom som splittet mellem to verdener (SLUT 10:43). Tal om, hvorfor det er et problem for de nydanske børn, at deres hverdag er splittet mellem to verdener?

06
00:10:50
Kapitelbillede
Opdragelsen
De unge nydanskere husker tilbage på den opdragelse, der dannede rammen om deres barndom (SLUT 14:53). Kom med så mange gode afslutninger på denne startsætning som muligt: "Det er forkert at bruge vold i opdragelsen af børn, fordi ...".

07
00:16:12
Kapitelbillede
Ambitionerne
Her foldes det ud, hvilke ambitioner og forventninger de unge nydanskere blev mødt med af forældregenerationen (SLUT 17:52). Naser Khader bruger i klippet her udtrykket "overambitiøs". Hvad er efter jeres mening forskellen på at være ambitiøs og overambitiøs på børnenes vegne?

08
00:18:23
Kapitelbillede
Det nødvendige oprør
Klippet viser, hvordan de unge nydanskere har måttet kæmpe med forældregenerationens faste traditioner om at være (med)bestemmende i forhold til fx valg af partnere og uddannelse. Det fører til forskellige former for oprør og opgør med store konsekvenser for alle (SLUT 25:17). Overvej hvad det typisk er for nogle oprør og opgør, danske unge tager med deres forældre. Hvad er ens, og hvad er forskelligt i de to typer oprør?

Pædagogisk note
Mette Bechmann Westergaard
Tilrettelægger
Louise Detlefsen
Louise Unmack Kjeldsen
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
2014
Faustnummer
TV0000032216
Fysisk beskrivelse
29 min, TV-optagelse
Sprog
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
29 min..
TV-dato
28. dec. 2014 kl. 22.00